Opmuring
For at få det optimale udbytte af et teknisk hjælpemiddel er det nødvendigt, at arbejdsgange og planlægning af arbejdet tilpasses det valgte hjælpemiddel.
Før opmuringsarbejdet sættes i gang, skal det derfor sikres:
- At der er plads til anvendelse af tekniske hjælpemidler. Brug kran, hejs, teleskoplæsser eller andre hjælpemidler afhængig af byggepladsen.
- At materialer og udstyr er placeret, så de ikke forhindrer brugen tekniske hjælpemidler – og så I kan komme til materialerne i den rigtige rækkefølge.
- At der anvendes stilladsdele, som er så lette som muligt.
- At der bestilles stenhoveder med 80 sten. Få dem gerne leveret direkte på stilladset, hvis der er mulighed for det.
- At vognmanden får præcis besked om levering af sten, så unødig manuel transport undgås.
- At adgangsveje er jævne, så stenvognen ubesværet kan anvendes fra oplagringspladsen til arbejdsstedet, hvis sten skal transporteres manuelt.
- At stenhoveder på arbejdsstedet placeres på forhøjede skamler eller alternativt 2/3 paletter – svarende til 24 cm.
- At blandepladsen er indrettet så arbejdet kan foregå mindst mulig belastende. Få fx mørtel leveret i siloer eller automatiske blandingsanlæg.
Følgende hjælpemidler og/eller metoder vil - brugt rigtigt - være en gevinst for arbejdsmiljøet. Kender du andre, inden for samme område, hører vi meget gerne fra dig. Se hvordan under punktet kontakt.
Senest revideret den 27. februar 2012