Smartmover – tagdækkermodul

Tagdækkermodulet er et tilbehør til SmartMover, den batteridrevne stenvogn.

Modulet bruges primært til at transportere tagpapruller, gasflasker og isoleringsmateriale rundt på taget, så tagdækkeren ikke selv skal bruge kræfter på det. Det er nemt at justere hastighed og retning på SmartMoveren, så brugeren ikke selv skal skubbe fremad.

Tagdækkermodulet monteres nemt på SmartMoveren. Når der skal transporteres gasflasker eller tagpapruller, slås gittersiderne ind, og kæden monteres, så de tilsammen holder materialet på plads. Hvis der skal transporteres isoleringsmateriale, slås gittersiderne ud. Her kan tvillingestøttehjulene (et andet tilbehør) med fordel monteres. De giver yderligere støtte og hjælper til en bedre fordeling af vægten.

Tagpapruller, gasflasker og isoleringsmateriale er tunge og uhåndterbare materialer. Lige nu foregår det mere eller mindre manuelt, når tagdækkerne skal transportere disse.

Med tagdækkermodulet og en SmartMover får tagdækkeren er hjælpemiddel, der aflaster kroppen for de tunge løft og vrid, der sker, når man skal løfte og bære. Modulet er designet til at passe til de forskellige typer materialer, som en tagdækker bruger i løbet af arbejdsdagen.

SmartMoveren med tagdækkermodulet monteret kan køres helt hen til pallen, så materialet nemt kan rykkes over på modulet. Hvis der er brug for det, kan der også tilkøbes en rampe, så SmartMoveren kan komme op på selve pallen.

Der kan altså transporteres potentielt mere materiale med brug af meget færre kræfter.

Se film med smartmover på YouTube

Comments are closed here.